Lørdag d. 23. marts 2019, Kl. 10:00 til kl. 15:00

Start: Hareskov station kl. 1000

Slut: Christianskirken i Lyngby ca. kl. 15.00. (Herfra er der 10 minutters gang til Lyngby station)  

Torsten Junge og Paul Heden Friis sørger for vejen og målet, mens pilgrimspræst Elisabeth Lidell står for den indre rejse.

Tema for vandringen er Maria Bebudelse i Bibelen og i vores liv.  

Mariæ Bebudelse varsler forår, og der er ni måneder til Jesu fødselsdag.

Der er ikke mange fortællinger i Bibelen, der i den grad har tiltrukket sig digteres og maleres opmærksomhed som denne. Der er digtet og sunget om mødet mellem Maria og Guds engel. De skønneste billeder er malet med dette motiv: mødet mellem det jordiske og det himmelske den dag i Nazareth.

Turen foregår som en vandrende Bibelmeditation med andagter, stilhed og walk-and-talk – og er på ca. 10 km. Der vil være en kort pilgrimsmesse i Christianskirken.

Medbring  spise og drikke til en lille pause ca. midtvejs. Husk at tjekke vejrudsigten for den rette påklædning.

Tilmelding / oplysninger fås hos:

Paul Heden Friis, Tlf. 51259794

Mail: phf@km.dk