Ind- og udmeldelse af Folkekirken.

Man bliver medlem af folkekirken ved dåb.

Hvis man har været udmeldt, og ønsker at melde sig ind igen, henvender man sig til en præst, der kan sørge for indmeldelsen.

Man melder sig ud af folkekirken ved at sende en skriftlig anmodning til kirkekontoret, der registrerer udmeldelsen i det centrale personregister, hvorefter man vil modtage en ny attest, hvoraf det fremgår, at man er udmeldt af folkekirken.

Man er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte præsten i forbindelse med en udmeldelse for at få afklaret eventuelle spørgsmål.

Ved udmeldelse af folkekirken mister man retten til kirkelige handlinger (f.eks. at blive kirkeligt viet eller kirkeligt begravet).